Artikkel
I februar 1910 kunne man visstnok lese i Morgenbladet at medicinaldirektøren hadde uttalt seg positivt om at såkalte pilledamer kunne gi ut reseptbelagte medikamenter. Dette hadde også vært tema et par år tidligere, men da var det snakk om pillejomfruer. En anonym distriktslege uttrykte sin skepsis både mot tittelen og konseptet i seg selv i Tidsskriftet nr. 6/1910. For var ikke dette på kanten med lovverket? (Tidsskr Nor Lægeforen 1910; 30: 262–3)
Bien apotek i Bygdøy allé 15, 1916. Foto: Hans Rener Bruun (1865–1928). I offentlig eie, via Oslo Museum «Pilledamers» utlevering av færdiglaget medicin efter recept.
«Pilledamers» utlevering av færdiglaget medicin efter recept.
I «Morgenbladet» nr. 97 for iaar oplyses almenheten om, at medicinaldirektøren paa forespørsel har uttalt, at en «pilledame» (en mystisk titulatur forøvrig) kan utlevere over skranken færdiglaget medicin efter recept og mot kontrolmerke. Denne uttalelse synes at være noksaa liberal og derhos vanskelig at kunne bringe i overensstemmelse med hverken ældre eller nyere apoteklovgivning. Forordning av 4de decbr. 1672 indskjærper nemlig i sin § 24 streng diskretion for saavel apotekerne som deres «svende og tjenere». Medicinaldirektørens cirkulære av 21de juli 1892 indskjærper ogsaa streng diskretion av de ved apotekene ansatte funtionærer. I juli 1908 antager medicinaldirektøren, at «pillejomfruer» kan benyttes til utlevering av haandkjøpsartikler ved apotekets skranke. Nu skal de ogsaa kunne utlevere færdiglaget medicin ved skranken. Men apotekloven av 4de august 1909, dens § 23, indskjærper taushet kun for «farmaceuter, medhjælpere og lærlinger». Loven nævner ikke «pilledamer» og har saaledes ikke tænkt sig disse ekspederende ved skranken. Det er jo ogsaa klart, at jo flere der «piller» ved recepterne og medicinen, des mere chance er der for, at taushetspligten kompromitteres.
Distriktslæge