Strålende poesi

Straalemesterens vise.

Nei nu er det ingen sak

jeg straaler for og jeg straaler bak.

     :/: Straalan gaar. :/:

Selv om intet at finde er

straalan viser en sygdom svær.

     :/: Straalan gaar. :/:

Ja straalan er en herlig ting

de tar væk sygdom og ingenting.

     :/: Straalan gaar. :/:

Det er slet ikke bare bluff;

men svulster kurerer de i en ruff.

     :/: Straalan gaar. :/:

Og hvor det gjælder en tuberkulose,

høit maa jeg straalan rose.

     :/: Straalan gaar. :/:

For der kan saa trygt jeg bygge

paa saa mangen en sælsom skygge.

     :/: Straalan gaar. :/:

At staa fast gaar aldrig an

for den som straalan bruke kan,

     :/: Straalan gaar. :/:

Og du maa ikke tro, at jeg diller

naar jeg blodpropper ser og baciller.

     :/: Straalan gaar. :/:

Der kommer en mand med litt hjerteklap:

Kan jeg faa straalan paa mig sat?

     :/: Straalan gaar. :/:

Ja kjære mand, men jeg maa dig smerte,

straalan viser litt «fett om hjerte».

     :/: Straalan gaar. :/:

Og har du litt ondt i din dumme skolt,

jeg lyser den op med røntgen og volt.

     :/: Straalan gaar. :/:

Straalan viser aa huttetu,

alle dine nerver er slit itu.

     :/: Straalan gaar. :/:

Men vær ikke ræd min gode mand,

straalan fæste dem sammen kan.

     :/: Straalan gaar. :/:

En spondylit med gips blir aldrig bra,

nei den maa grundig av straalan ha.

     :/: Straalan gaar. :/:

Aldrig jeg kommer paa bakke bar,

saalænge jeg straalan har.

Straalan kommer og straalen gaar,

lylig den som straalan faar.

M. P.

(Tidsskr Nor Lægeforen 1928; 48: 395)