Et Foredrag om Tuberkel Baciller
Hvad Tuberkelbacillerne angaar, saa er det jo bekjendt, at man længe har søgt efter dem, også undertiden har troet at have opdaget dem. I Betragtning af den overordentlige Omhu og Nøiagtighed, hvormed Kochs Undersøgelser er anstillede, står det for mig som utvivlsomt, at man virkelig denne Gang har med et videnskabeligt Faktum at giøre [..]
Det er altså også rimeligt, at de enkelte Mennesker forholder sig forskjelligt med Hensyn til Modtagelighed. Der gives Mennesker, hos hvem Tuberkelbacillerne let sætter sig fast og voxer og andre, hos hvem de vanskelig, maaske slet ikke trives. Af denne Iagttagelse kan vi forklare os, hvorledes det forholder sig med den saakaldte Arvelighed. Tuberkulosen som saadan arves ikke, men kun Anlægget dertil. Medfødte Miliær-Tuberkler er, saavidt jeg ved, ikke bekjendte. [...]
Disse interessante Undersøgelser har givet os Nøglen til Forklaringen af mange Fænomener, som vi forøvrigt allerede empirisk kjendte. Men det er netop det Skjønne ved denne Opdagelse, at ved den har vore naturvidenskapelige Iagttagelser faaet fast Grund under sig.
I praktisk Henseende kunde endu mangt og meget være at erindre. Vi ved nu, at Tuberkulosen er en Infektionssygdom. Dette har vi vistnok ogsaa før antaget, men vort Syn paa Sagen og som Følge deraf vor Handlemaade er klarere og sikkere, naar vi f.Ex. véd, at Tuberkelbaciller ogsaa kan forekomme i Sputa hos saadanne Patienter, hvis Slimhinder endnu kan synes at befinde sig i en Tilstand af Katarr. Meget, som vi hittil har opfattet som Arvelighed, maa vi herefter betragte som Infektion. Saaledes kan f.Ex. en tuberkuløs Moder, som spytter i sit Lommetørklede, smitte sit Barn, for hvem det samme Tørklæde bliver brugt til at pudse Næsen. En anden Kilde til Infektion er gjennem Tarmkanalen, ved Nydelse af Kjød eller Melk af perlesyge Dyr osv. Det er ogsaa sandsynligt, at der kan opstaa Infektion af tört med Sporer opfyldt Støv. Videre Undersøgelser maa søge at bringe paa det rene de forskjellige Kilder til Infektion.