Artikkel
Vet De hvad jeg længter efter,
det som bare er at le av,
det jeg ofret år av livet,
for at få om det gikk an.
Det jeg tænker på om dagen,
det jeg griner for om natten,
Vand som rinder, vand som risler,
vand om våren, vand om høsten …
Ikke slikt som her i Østen
med sin råtne, gule snerke,
drivende av daue rotter,
som en stinkende kloak.
Jeg kom fort på hospitalet
engang da jeg lot det skure
ikke årket mer, og drakk.
Vand i Norge, vand av renhet, –
hvor en lægger sig og drikker,
det er det jeg tænker på.
Kanske regner det så sakte.
Lyden siver ned i bækken,
mellem bjerkene og lyngen.
Kanske ligger skodden grå.
Alt er med i iskall renhet!
Hele vidden, hele luften
fosser vildt og stridt mot kjæften,
evig over al forstand,
Risler, fosser … Drikk, la være!
Bækken er der, er der, er der.
Jeg er sjuk av alt herute.
Herre Jesus – gi meg vand!
Nordahl Grieg
Utdrag fra diktet Vand .
Fra Norge i våre hjerter, Gyldendal, 1929 .