Diskussion
Ossioartikulær tuberkulose udgør mindre end 5 % af ekstrapulmonale tuberkuloser, mens håndleds- og håndtuberkulose udgør mindre end 1 %. Tuberkulose angriber sædvanligvis rygsøjle, hofte og knæ (1).
Infektionen forekommer enten ved direkte inocculation efter trauma (2) eller ved hæmatogenspredning fra et primærfokus, hvilket sædvanligvis findes i lungerne. Infektionen starter almindeligvis i tenosynovium, og hvis den ikke behandles, kan den forårsage seneruptur eller sprede sig til nærliggende knogler og led. Muskler og nerver er resistente over for invasionen. Tuberkuløs synovit er også en kendt årsag til carpaltunnelsyndrom, hvor såkaldte rislegmer kan ses i synovialvæske.
Vigtige udløsende faktorer for håndtuberkulose er alkoholisme, sukkersyge, høj alder, forudgående lokal steroidinjektion. Nye risikogrupper er HIV-positive patienter og voksne indvandrere. Håndtuberkulose forekommer mest blandt voksne mænd. Dominerende hånd er indberettet at have høj hyppighed. Anamnese af tidlig udsættelse for tuberkulose er ofte negativ (3).
De fleste patienter søger lægekonsultation sent. Patienten klager over langsom progredierende, øm/uøm bule i håndleddet, hånden eller en/flere af fingrene. Et af de karakteristiske træk ved håndtuberkulose er diagnoseforsinkelse pga. sen konsultation og/eller forkert diagnose (4).
Differential diagnose af en bule i håndleddet/hånden er tenosynovial patologi (reumatoid artrit, non-specifik synovit og sarcoidosis) eller ossiøs patologi (benign knogletumor som enchondroma og osteoid osteoma). Leukocyttal og sænkningsreaktion er ofte normale. Undersøgelse for ledsagende aktiv lungetuberkulose er sædvanligvis negativ (5).
Røntgenundersøgelse kan vise bløddelsskygge med eller uden forkalkninger, ledansamling og senere ledkammerindsnævring, periartikulær osteopeni, periosteal reaktion, lyticlæsion eller spina ventosa (et karakteristisk fund hos børnene, hvor der er tubulær ekspansion af metacarpskaft) (6, 7).
Diagnosen er oprettet ved materialeundersøgelse, f.eks. synovialvæske, synovialvæv, inficeret knogle, rislegmer, hvilket udtaget ved kirurgisk intervention. Bakteriologisk undersøgelse af materiale består af mikroskopisk undersøgelse (men svigtende undersøgelse for at vise syrefaste stave udelukker ikke diagnosen) og dyrkning. Biopsiundersøgelse viser granulomatose med eller uden kaseøsnekrose (8). Så snart primær diagnose er sikker ved sygehistorie og histologisvar, skal behandling iværksættes med antituberkuløs antibiotika. Kirurgisk revision bør foretages, hvilket giver markant hurtigere sårheling.